Læs den personlige beretning og genforeningsstenene i Langå

På søndag den 1. september afholdes en højtidelighed i anledning af, at to mindesten, for genforeningen med Sønderjylland i 1920, nu er blevet restaureret og genplaceret på Langå Kirkegård.

Det er Inga Holting, som er vokset op på Havevej i Langå, som har æren for, at mindestenene er bevaret, og nu er blevet restaureret. Læs her hendes personlige beretning om mindestenene:
I efteråret 2019 er det 85 år siden jeg flyttede ind i huset på Havevej, hvor der i 1934 kun var tre huse på vejen. Jeg var enebarn, og den første dag gik jeg som 6-årig op på hjørnet til Villavej.
Jeg troede at der var børn at lege med, men der var ingen børn, kun to kastanjetræer og to sten, hvor der stod 1864 –1920. Der kom så en kat og vi satte os på stenen 1920. Min mor kom op og hentede mig, og jeg sagde, at der var ingen børn, og jeg ville have en kat, og jeg fik så ”Grå-mis” nogle dage efter.
Min mor fortalte mig så om stenene 1864 –1920, og om genforeningen med det dejlige Sønderjylland, der nu var blevet Dansk igen. Min mor var fra 1894 og hun havde en gammel historiebog fra en landsbyskole, og jeg vil altid mindes det, hun kunne fortælle om 1864 –1920, og det hun fortalte om stenene og vores dejlige hjørne på Havevej.
Jeg ved ikke om den hed Havevej den gang, for folk kaldte den også Slaggevej, fordi der blev kørt slagger på, og så kørte vejtromlen hen over slaggerne. Ældre folk har også kaldt Havevej for Genforeningsvejen.
Den store villa på Villavej ”Jægerhytten”, ejede tidligere stationsforstander Buchwald. Han var meget dansk, og boede der fra 1917 til 1930. Jeg ved det ikke med sikkerhed, men det kunne nemt være Buchwald, som har været med til at skaffe stenene, fået hugget årstallene, og sat dem op på hver sit hjørne af Havevej ved Villavej.
I april 1935 begyndte jeg at gå i skole. Jeg gik hen ad Villavej til skolen i Gl. Langå. Der var kommet flere huse her omkring og flere børn. På hjørnet ved stenene 1864 –1920 lå der en ejendom, som vi kaldte ”Nyhåb”, men før sagde man at det havde været en statshus-ejendom.
Der kom til at bo en familie med mange børn, der blev mine veninder og venner. Jeg vil altid have de bedste minder om dem og deres familier. Hvor har vi siddet på stenene og drømt om fremtiden.
Vi hørte de voksne tale om Europas nationer ruste sig i 1939. Freden gik på hæld. 9. april 1940 husker jeg min far og Buchwald fra ”Jægerhytten” stod og græd ved stenene og sagde, at nu mister vi nok Sønderjylland igen.
Heldigvis gik det anderledes. Vi sang om frihedens vår i 1945 og stenene 1864 –1920 stod stadig på sin plads. Nu kom der nye tider.
Vejen skulle gøres bredere. Villavej blev bredere, kastanjetræerne på hjørnet ved Havevej blev fældet, Havevej skulle asfalteres og der skulle være fortov, der hvor stenene 1864 –1920 stod. Kommunen ville at de to sten skulle knuses.
Jeg fik dog den ene, der stod på kommunens grund ved ”Nyhåb”. Den anden sten stod på privat grund på det andet hjørne, men manden der ejede grunden, solgte den til mig. Jeg gav ham en pakke cigaretter og 10 kroner. Så nu havde jeg begge stenene.
Stenene blev gemt i en hæk, til arbejderne var færdige på vejen med deres arbejde, og så var de så flinke, at køre stenene på deres vogne til Havevej 11 og sætte dem af. Så fik de også kaffe og en øl. Tak til folkene.
Her har stenene så stået i et dejligt hjørne i haven i ca. 50 år. Tak for alle minderne ved stenene. Hele familien har været enige om, at de skulle stå et andet sted her i Langå.
Den 8. juni i år kom så min flinke svigersøn med trailer og redskaber og sagde. Så Bedste nu graver vi stenene op, og du står på vejen og siger farvel til 1864 –1920.
Det var nu ligesom der var lidt vand i mine øjne, da de svingede om ved Søndergade, men hvor er jeg glad for, at de nu står så flot på Langå kirkegård.