Dronningborg

Byggeudstilling i Dronningborg udvider periode frem til 2. juni 2019

Byggeudstillingen Randersbygger på Hjertegræsbakken, 8930 Randers NØ i bydelen Dronningborg udvider udstillingsperioden frem til og med 2. juni.

Byggeudstillingen Randersbygger på Hjertegræsbakken i Dronningborg er blevet et tilløbsstykke, og nu udstillingen, der skulle slutte her i marts bliver nu udvidet til og med den 2. juni. Det meddeler en stolt Erik Bo Andersen fra EB Holding Randers ApS, der er initiativtager og udstykker.

Under navnet Randersbygger i det naturskønne Dronningborg valfarter hundredvis af interesserede ”nybyggere” uge efter uge til byggeudstillingen Randersbygger på Hjertegræsbakken, 8930 Randers NØ i bydelen Dronningborg for at få inspiration til et kommende drømmehus.
Interessen for at komme på byggeudstilling er overvældende og etableringen af en udstillingsby i Randers har været en kæmpe succes.

Udvidet åbningstid.

– Grundet den kæmpestore interesse har vi, i Randersbygger, besluttet at udvide byggeudstillingsperioden frem til 2. juni 2019, alle søndage fra kl. 14-16, så vi kan imødekomme den store interesse i at bygge nyt. I den udvidede åbningsperiode, vil man kunne opleve, Hybel, eurodan-huse, Vestergaard Huse, og i begrænset omfang Milton og Lasse Larsen huse, fortæller Erik Bo Andersen.

Ny efterårsbyggeudstilling.

– Til efteråret, præcis d. 30 september 2019, åbner vi for tredje år i træk dørene til en ny og inspirerende byggeudstilling, og denne gang med 4 nye udstillingshuse, fra nogle af landets førende typehusfirmaer. På den nye kommende efterårsbyggeudstilling kan man opleve eurodan-huse, Milton, Hybel og Vestergaard Huse, som hver især giver deres bud på en drømmebolig, siger Erik Bo Andersen.
Udstillingshusene opføres på Riddersporebakken 4, 6, 22 & 24, 8930 Randers NØ og vil holde åbent hus hver søndag fra kl. 14-16. Fra flere af grundene i udstykningen er der en enestående udsigt over Randers Fjord, Fjordenge, Randers By og bakkelandskaber. På åbent hus dagene i byggeudstillingsperioden vil man kunne finde informationer om Randers og få uddelt informationsmateriale m.v. I hele udstillingsperioden vil der være mulighed for at hente inspiration til sin nye eller nuværende
bolig. Udstillingshusene er anlagt med have og er flot møbleret fra diverse møbelhuse. På udstillingen kan man få en uforpligtende snak med de udstillende typehusfirmaer og høre nærmere om de mange muligheder for eget drømmehus.

Randers er attraktiv

– Randers ulmer af byggeaktiviteter og det har huskøber og typehusfirmaerne også fået øjnene op for. Bosætter man sig i Randers frem for f.eks. Aarhus, stiger en gennemsnitsfamilies (2 voksne, 2 børn) med over 133.000 kroner om året ifølge Realkreditrådet – og så er transportudgifterne endda trukket fra, oplyser Erik Bo Andersen.
– Som landets 6. største by er Randers centralt placeret langs E45 med ca. 550.000 arbejdspladser indenfor én times kørsel. Randers og i særdeleshed bydelen Dronningborg, er et attraktivt og meget populært område, og derfor det naturlige valg at bygge og bo. Derfor er området det oplagte valg for en byggeudstilling, og nu også for beliggenheden for en populær tv-udsendelse “Nybyggerne”.
Man kan finde mere information på www.randersbygger.dk og på Facebook – randersbygger

Kommentarer